Garn Anbefaler


På denne side vil jeg smide anbefalinger, og uforbeholdne meninger op om musik, koncerter, film, tegneserier, bøger og diverse andre kulturrelaterede materialer.

19.05.12

 

Skive anbefalinger : Spring Wrap-Up / Metal

Da jeg i længere tid ikke har fået opdateret netop denne sektion, men har en del anbefalinger til jer derude, har jeg valgt at smide en hel røvfuld albums / band anbefalinger sammen i en lille Spring Wrap-Up. I første omgang får i her metal-afdelingen af denne wrap-up.

Here we go!

Argus – Boldly Stride The Doomed

Argus er et fem mand høj heavy/trad. doom band fra USA. Deres udtryk ligger et sted mellem den traditionelle doom lyd inspireret af Candlemass, tidlig Cathedral, og en lidt NWOBHM agtig lyd ala. Iron Maiden. Bandet består bl.a. af trommeslager og bassist fra black ambient bandet Vrolok, uden dog at lyde det mindste henad black. Nummeret her, som er fra deres seneste plade Boldly Stride The Doomed (fra 2011) illustrerer ret godt hvad vi har fat i her, og jeg synes det holder rigtig godt!


Behold! The Monolith – Defender, Redeemist

Behold! The Monolith er en af de her genrebastarder der popper op nu og da, og som blæser højt og flot på de konventioner de respektive genrer nu måtte have. For at spore os lidt ind på hvad vi har med at gøre holder BTM til et sted indenfor stoner/doom og sludge genren, uden dog helt at holde sig til én af dem. En sludget udgave af stoner metal med numre som ofte bygger en ret doomet stemning op, og nærmer sig de 7 minutter eller derover. Tag en lytter på nummeret her, som er fra deres seneste skive Defender, Redeemist (fra 2012), og se om det er noget for dig.

Wodensthrone – Curse

Wodensthrone er et atmosfærisk black band fra Sunderland, England – som bl.a. er dannet af folk fra Axis Of Perdition og doom konstelationen Atavist. Wodensthrone spiller atmosfærisk black metal, der dog forbliver råt og brutalt, og på ingen måder blødsødent. Den ny skive Curse (fra 2012) er faktisk endda blevet væsentlig mørkere i lyden, og fra hvad jeg har hørt af deres Loss skive (fra 2007), er dette helt klart en udvikling der klæder bandet. Lyt blot til nummeret her (lig specielt mærke til stykket fra omkring 4.00, det går da lige i løgene (undskyld mit fine fransk her))

Desaster – Arts Of Destruction

Desaster er fra Tyskland, og spiller black thrash med en knivspids død, men egentlig vil jeg vove at påstå at det her er et af de bands der bare spiller så svinefedt, brutalt og mesterligt, at genre er tæt på at være lygegyldig. Bandet udgav deres første fuldlængde tilbage i 1996, men må med skam inddrømme at jeg kun har lyttet til deres skiver fra og med Divine Blasphemies i 2002. Deres nye skive hedder Arts Of Destruction, og en ren opvisning i ond og beskidt black thrash. Lyden er dog blevet lidt pænere end tidligere, men den er ikke tilnærmelsesvis overproduceret på nogen facon. Titelnummeret holder hundrende procent, og kan høres nedenfor.

Animus Mortis – Mysteriis Vox Devina EP

Animus Mortis er fra Chile, men kunne sagtens have været franskmænd. Der er nemlig ikke så lidt Deathspell Omega, Antaeus og lign. over disse sydamerikanske svartmetallere. Iskold og smadret produktion med gode mængder reverb, uden at det dog tager komplet overhånd. Riffsne er skæve og forvredne , og trommerne blaster derudaf sovset godt ind i et lag bækken. Det hele balancerer på kanten af kaos som vi kender det fra den franske black lyd. Deres bagkatalog begrænser sig til en fuldlængde fra 2008 + et par splits, og senest EPen Mysteriis Vox Divina, hvorfra nummeret LVX stammer.

Secrets Of The Moon – Seven Bells

Tyske Secrets Of The Moon spiller avantgarde black, og fangede mig først med nummeret Seraphim Is Dead fra 2006 albummet AntiThesis, som jeg ret hurtigt gik hen og blev glad for. Det var også første gang jeg stiftede bekendtskab med det tyske selskab Lupus Lounge der huser et genremæssigt ret bredt spekter, men alle bands med en mørk, mystisk og speciel stemning tilfælles. Secrets Of The Moon gør brug af mange forskellige inspirationer i deres svartmetal, men formår at få det hele til at smelte sammen til en aldeles velsmagende, mørk, dyster og bombastisk bryg der glider lige ned hos undertegnede. Deres seneste plade Seven Bells er bestemt ingen undtagelse. Titelnummeret kan høres her.

Escarnium – Rex Verminorum EP

Har vi fat i Krisiuns arvtagere her? Brazilianske Escarnium har ialfald fat i den helt rigtige formel her på deres Rex Verminorum EP fra sidste år, og albummet Excruciating Existence skulle være ude når du læser dette. Hvis EPen er nogen indikation har vi virkelig med kvalitetsdød at gøre. Forestil dig førnævnte Krisiun flirte med en omgang gammelskole svenskerhegn, og du har en lille idé om hvordan Escarnium lyder. Nummeret Dark Clouds Above Hell’s Fire kan høres her.

Horrendous – The Chills

Hvem havde nu troet at så god europæisk lydende død skulle leveres… af amerikanere. Horrendous er fra USA, og spiller old school død der er meget europæisk i lyden, hvilket vil sige tyk og mudret guitarlyd, d-beat trommer og en hysterisk brægen ikke helt ulig vor kære hollænder Martin Van Drunen. Skiven The Chills (fra 2012) er ude på Dark Descent Records, og pladens opener The Womb kan høres her.


Der Weg Einer Freiheit – Agonie EP

Der Weg Einer Freiheit kommer fra Würzburg i tyskland, og spiller en meget varieret omgang småavantgarde post black metal, med en meget organisk lyd indeholdende en hel del bund i bla. trommerne. Lyden er velproduceret dog uden at være alt for pæn, og der findes en del melodiske og atmosfæriske riffs på både den selvbetitlede skive fra 2009, samt Agonie EPen. Teksterne er naturligvis på tysk, og er i modsætning til de fleste black bands ikke direkte sataniske, men omhandler melankoli, liv, død og andre filosofiske emner. En ny fuldlængde ved navn Unstille er lige på trapperne. Nummeret Posthum fra Agonie EPen kan høres her.

Det var så metal delen af dette lille spring wrap up, håber i finder lidt inspiration til jeres musiksamling.

Flere anbefalinger :

Garn Anbefaler : Asphyx – Deathhammer

Skriv et svar