Hvem er Martin Garnett?


Martin Garnett blev født i året 1981, under det borgerlige navn Martin Sørensen. Martin gik som en hvilken som helst anden knægt i folkeskole i de samfulde 9.-10. år, sådan noget nu var påkrævet. Allerede i løbet af disse år fandt han ret hurtigt ud af, at hans talenter lå helt andre steder end hos mange af de andre børn i byen, som valgte et langt mere håndværksmæssigt approach.

Martin´s forcer lå langt mere i de kreative, visuelle og sproglige sider af det uddannelses-mæssige spektrum. Tiltrukket af fonte, farver, brands, logos, merchandise osv. var han konstant videbegærlig mht. den fagre nye visuelle verden han skulle vokse op i.

I 2003 afsluttede han mediegrafiker uddannelsen, og fik papir på, at han rent faktisk havde flair for design.

Herefter har han gennem diverse jobs, både faste, og freelance, hjulpet folk med løsning af en bred vifte af grafiske opgaver (nogle af resultaterne kan ses i portfolio sektionen).

Lige nu er grafiken lagt på hylden rent professionelt, men på fritidsbasis bliver der stadig produceret diverse projekter, for egen fornøjelses og udfordrings skyld.

Inspirationen, og lysten dukker jo stadig op, trods alt.

Skriv et svar